De fleste kender sikkert fornemmelsen af at være overflødig... Man står ved kassen i en butik. Varerne er lagt op på båndet. Ekspedienten skanner varerne ind, kigger op på en - og begynder så at snakke med sin kollega. Så er det lissom man føler sig en anelse overset.
Endnu grellere var det engang på grønttorvet i Odense. Jeg skulle lige til at begynde på 2 kilo kartofler, da ekspedienten pludselig blev optaget af en anden diskussion. Den foregik mellem to andre kunder og handlede om, hvordan man laver en mojito. Det var ret vigtigt for "min ekspedient" at få afleveret sin viden om mojitoen. Derfor tog det noget tid, inden jeg kunne få lov at fyre min - indrømmet - noget kedelige bestilling af.
Brugerorientering vil jeg ikke kalde det...
torsdag, marts 19, 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar